Der kan nu søges om tilskud til debat og oplysning om EU

Organisationer, visse institutioner, virksomheder og privatpersoner kan nu søge Europa-Nævnet om tilskud til oplysningsaktiviteter og debatter om EU. Ansøgningsfristen er den 7. marts.


Her ses deltagere ved Europa-Nævnets erfaringskonference 2018. Foto: Slots- og Kulturstyrelsen.

Aktiviteterne skal fremme oplysning og debat i Danmark om det europæiske fællesskab (EU), herunder udvikling af deltagelsesdemokrati. Aktiviteterne skal gennemføres i perioden 1. juli til 31. december 2022.

I 2022 prioriterer nævnet ansøgninger, der handler om markering af 50-året for Danmarks medlemskab af EF/EU. Man kan dog også få tilskud til andre emner og aktiviteter.

Nævnet lægger vægt på geografisk og demografisk spredning, når de giver tilskud samt relevante samarbejdspartnere og formidling, som kan engagere og tilgængeliggøre viden.

Der er ansøgningsfrist mandag den 7. marts 2022 kl. 14:00.

Find vejledning og de nærmere betingelser for støtte på www.europa-naevnet.dk.

Søg i ny Tilskudsportal

Som noget nyt skal tilskud i Pulje C søges igennem styrelsens tilskudsportal med NemID. Søger du på vegne af en virksomhed, institution eller lignende, skal du benytte en medarbejdersignatur.

Vi anbefaler, at du forinden læser vejledningen til puljen samt hvordan man søger i tilskudsportalen.

Yderlige oplysninger

Kontakt Europa-Nævnet på telefon 33 73 33 93 eller e-mail europanaevnet@remove-this.slks.dk.

Siden er sidst opdateret: 17.02.2022
Europa-Nævnet
  • Europa-Nævnet
  • Hammerichsgade 14
  • 1611 København V
  • Tlf: 33 73 33 93