Søg tilskud i Pulje A, B og C

07-09-2020

Søg tilskud til debat og oplysning om det europæiske fællesskab (EU)

Der kan nu søges om tilskud fra Europa-Nævnet til debat- og oplysningsaktiviteter i 2021-2023 samt projekter i 2021.

Pulje A kan søges af organisationer, der har debat og oplysning om Europa som hovedformål, til en treårig bevilling til et samlet aktivitetsprogram for 2021-2023.

Pulje B kan søges af organisationer, der har debat og oplysning om Europa som en del af organisationens aktiviteter, men hvor hovedformålet er et andet, til en treårig bevilling til et samlet aktivitetsprogram for 2021-2023. Større arbejdsmarkeds- og erhvervsorganisationer kan ikke søge denne pulje.

Pulje C kan søges af organisationer, institutioner, virksomheder og privatpersoner til enkeltstående lokale, regionale eller landsdækkende aktiviteter der gennemføres i 2021.

Ansøgningsfristen er den 9. oktober 2020, kl. 12:00 for alle puljer.

Siden er sidst opdateret: 03.09.2020
Europa-Nævnet
  • Europa-Nævnet
  • Hammerichsgade 14
  • 1611 København V
  • Tlf: 33 73 33 93