For ansøgere

Europa-Nævnets puljer

Europa-Nævnet fordeler årligt 19,4 mio. kr. til oplysning om det europæiske fællesskab gennem fire forskellige puljer. Heraf er tre puljer til 3-årige aktivitetsprogrammer samt én pulje med projekttilskud til enkeltstående aktiviteter, der gennemføres inden for et år.

PULJE TIL DEBATTER OM EUROPAS FREMTID

Ønsker du at søge tilskud til projekter, der giver borgere i Danmark bedre muligheder for at deltage i debatten om Europas udfordringer og prioriteter i "Konferencen om Europas fremtid"? Fra Puljen til debatter om Europas fremtid kan organisationer, visse institutioner, virksomheder og privatpersoner søge om tilskud til projekter i perioden 1. september 2021 til 30. april 2022. Der er ansøgningsfrist d. 11. august 2021 kl. 12:00.
Læs mere om Puljen til debatter om Europas fremtid her. 

PULJER TIL 3-ÅRIGE AKTIVITETSPROGRAMMER

Repræsenterer du et parti i Folketinget eller et dansk parti/bevægelse valgt ind i Europa-Parlamentet, kan I få tilskud fra Partipuljen til 3-årige aktivitetsprogrammer. Næste ansøgningsperiode er i efteråret 2020 for perioden 2021-2023. 
Læs mere om Partipuljen her

Repræsenterer du en organisation, der har debat og oplysning om Europa som hovedformål, kan I få tilskud fra Pulje A til 3-årige aktivitetsprogrammer. Næste ansøgningsperiode er i efteråret 2020 for perioden 2021-2023. 
Læs mere om Pulje A her

Repræsenterer du en organisation, der har debat og oplysninger om Europa som en del af deres aktiviteter, men hvis hovedformål er et andet, kan I få tilskud fra Pulje B til 3-årige aktivitetsprogrammer. Næste ansøgningsperiode er i efteråret 2020 for perioden 2021-2023. 
Læs mere om Pulje B her

PULJE MED PROJEKTTILSKUD TIL ENKELTSTÅENDE AKTIVITETER

Ønsker du at søge tilskud til en eller flere aktiviteter over en periode på ét eller et halvt år? Fra Pulje C kan organisationer, visse institutioner, virksomheder og privatpersoner søge om tilskud to gange årligt.
Læs mere om Pulje C her

Siden er sidst opdateret: 25.05.2021
Europa-Nævnet
  • Europa-Nævnet
  • Hammerichsgade 14
  • 1611 København V
  • Tlf: 33 73 33 93

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vores cookies samler ikke på personoplysninger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette. Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)