Tilskud til aktiviteter om Patentdomstolen

Europa-Nævnet har nu fordelt midler til oplysning og debat om den fælles patentdomstol i anledning af folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til den fælles patentdomstol den 25. maj 2014. 

Nævnet modtog 88 ansøgninger om tilskud med et samlet ansøgt beløb på 20,6 mio. kr. Af disse har 62 fået tilsagn om tilskud og 26 afslag. Ansøgerne fordeler sig på oplysningsforbund, foreninger, erhvervsorganisationer, faglige organisationer, TV-radio-stationer, privatpersoner mv.

Af de større tilskudsmodtagere kan nævnes Oplysningsforbundet DEO, Miljøorganisationen Noah, Danske Erhverv, Dansk Ungdoms Fællesråd, Prosa, Den Danske Europabevægelse, iBureauet og FIC Danmark.

Se den samlede fordeling af tilskud her

Baggrund

I anledning af den forestående folkeafstemning om Danmarks tilslutning til den fælles patentdomstol den 25. maj 2014, blev der afsat midler til oplysningsaktiviteter om patentdomstolen.

Der blev afsat i alt 11,4 mio. kr. til fordeling gennem Europa-Nævnet. 3,8 mio. kr. til Folketingets partier og bevægelser valgt ind i Europa-Parlamentet og 7,6 mio. kr. til private, organisationer herunder fag- og erhvervsorganisationer.

Der kunne udelukkende søges om tilskud til initiativer, der var målrettet afstemningstemaet.

Siden er sidst opdateret: 10.02.2020
Europa-Nævnet

Dialogboksen begynder her. Du kan lukke boksen ved at trykke Accepter cookies knappen eller Enter. Knappen er det sidste element i boksen.

Vores cookies samler ikke på personoplysninger

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse, samle statistik og huske dine indstillinger. Ved at klikke på "Accepter cookies" godkender du dette. Du kan sige nej tak ved at klikke her.

Læs mere om cookies: Cookie- og privatlivspolitik

(dialogboks slutter)